Fra venstre partner Tom Madsen, indehaver John Frandsen, Helena Larsen, partner Troels Hansen og partner René Kjær. Privatfoto
Mennesker

Helena bliver partner i ejendomsmæglerfirma

20. juni 2022 kl. 10:50

Som led i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsens fortsatte udvikling har firmaet optaget Helena Larsen som medejer og partner i firmaets afdelinger i Aars og Løgstør.

Helena Larsen har mange års erfaring i ejendomsmæglerbranchen, og har bl.a. tidligere drevet selvstændig mæglerforretning.

- Helena har bevist, at hun besidder arbejdsomheden, den faglige dygtighed og viljen til at skabe vækst og resultater i vores markedsområde. Det er derfor helt naturligt, at Helena nu indtræder i ejerkredsen af firmaet, siger indehaver John Frandsen i en pressemeddelelse.

- Helena er en lokal pige og har et godt netværk i Vesthimmerland. Hun har evnet at sætte et godt hold omkring sig, og både Aars og Løgstør afdelingerne er på rette spor, takket være Helena og hendes team. Vi er godt tilfredse med, at Helena har valgt at knytte sig endnu tættere til virksomheden, siger John Frandsen.

Helena Larsen føler sig hjemme hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen og glæder sig til at være en del af firmaets videre udvikling.

- Siden den første dag hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har jeg kunnet mærke firmaets fokus på resultater og vækst, samtidig med at jeg selv har frihed til at sætte mit eget aftryk på mine afdelinger. Det passer rigtig godt til min egen tilgang til hvordan man er en god ejendomsmægler for sine kunder. At firmaet så også har ambitioner om flere afdelinger i nærområdet giver mig kun endnu mere motivation til at gøre en positiv forskel for mine kunder og lokalområdet, lyder det fra den nye partner Helena Larsen.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S består i dag af 36 boligafdelinger og har derudover fem selvstændige erhvervs- og landbrugsafdelinger.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu