Billede beskrivelse

Han kom fra landet - og blev chef

Fredagscafé på biblioteket i Aars

18. februar 2022 kl. 10.07

AARS: Man kan få inspiration til arbejdsliv og fritidsliv på en fredagscafé på biblioteket i Aars fredag 25. februar. På årets anden fredagscafé fortæller Poul J. Andersen fra Aars om sin forvandling fra bondedreng til fabrikschef.

Poul J. Andersen har lovet at gøre tilhørerne klogere på sin spændende karriererejse, når han giver indsigt i sine ambitioner og arbejdserfaringer, foruden alle sine aktiviteter i fritiden.

Poul J. Andersen stammer fra den lille landsby, Tobberup, som ligger ved Hobro. Han blev født som bondedreng, men forvandlede sig sidenhen til en succesfuld fabrikschef. Han har oparbejdet hele 40 års erfaring indenfor slagteribranchen rundt omkring i landet, hvoraf han i adskillige år har været tilknyttet de to slagterier i Aars.

Han er aktiv i foreningsliv og adskillige fritidsaktiviteter

Det er ikke blot i det lange arbejdsliv, at Poul J. Andersen har adskillige præstationer bag sig. Han har også haft et alsidigt fritidsliv med aktiviteter lige fra håndbold, orienteringsløb til opstart af forskellige foreninger - et par maratonløb er det endda også blevet til.

Det er ganske gratis at deltage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste