Billede beskrivelse

Hadsund-roere udtaget til EM

Rasmus Konnerup og William Wisholm skal repræsentere Hadsund Roklub ved kommende mesterskaber

26. august 2020 kl. 12.36

Coronasituationen har lukket langt de fleste internationale mesterskaber inden for roning i denne sæson. Men det ser ud til, at man kan afvikle EM for U23-roere i Tyskland samt EM for senior A-roere i Polen.

Ved roforbundets udtagelsesstævne kom to roere fra Hadsund Roklub gennem udtagelseskomitéens nåleøje. Det skriver Hadsund Roklub i en pressemeddelelse.

Rasmus Konnerup, der sammen med Marcus Lyngesen fra Holstebro, udgør den danske letvægtdobbeltsculler i U23-klassen skal til Duisburg første weekend i september.

William Wisholm udgør den danske dobbeltsculler (tung klasse) sammen med Nick H. Larsen fra Odense. Holdet skal repræsentere Danmark ved senior A-roernes EM, der afvikles 9. til 11. oktober i polske Poznan.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste