Generationsskifte i handelscenter
Sønnerne tager over og den gamle købmand siger farvel
Torsdag 1. oktober slår Købmandens Handelscenter i Løgstør dørene op med nye og yngre kræfter ved roret.
Købmand Christian Mortensen har overdraget Købmandens Handelscenter til næste generation, nemlig sønnerne Kristoffer og Casper.
I forbindelse med overtagelsen sker der ting og sager i butikken. En del af varelageret forsvinder fra butikken, og nye varer kommer til.
Fremtiden byder på mere ”shop in shop”, og man vil i fremtiden kunne finde varer som pejse og elektronik af forskellig art som pc’er, tablets, mobiltelefoner og tilbehør til samme.
Butikkens personale fortsætter, og ny i butikken er Tilly, som er ansat som elev.
I den kommende tid vil yderlige nyt i varesortimentet dukke op - specielt opkøb af restpartier m.v.
De to sønner er begge klar til at give den en skalle i Løgstør og glæder sig til åbningsfesten, hvor der er gratis øl og vand, og hvor ”den gamle købmand” kommer og siger farvel.