Billede beskrivelse

Fra bøger til bånd: Forfatter åbner systue i Løgstør

17. september 2025 kl. 06.02

LØGSTØR: I mere end 50 år kunne man købe både øl og kager i det lille udsalg på Fjordgade i Løgstør.

Ejendommen har siden gennemgået en omfattende renovering og har for nylig fået ny ejer. 

Det er forfatteren Lisbeth Brun, kendt for flere bøger om området omkring Løgstør – senest med romanen "Det ottende bud".

Nu træder Lisbeth Brun ind i en ny rolle. 

Det handler stadig om stof, men ikke længere om andres livshistorier. I stedet er det stof, der kan klippes, sys og tilpasses. I begyndelsen af september åbner hun en lille systue i stueetagen på Fjordgade 12.

Her tilbyder hun hjælp til forandringer og syning af nyt tøj. Hvis tøjet fra nettet ikke passer helt, eller hvis brudekjolen skal lægges op, kan man trygt kigge forbi systuen.

Til de mange faste læsere er der også en ekstra lille oplysning: Der samles stadig stof – denne gang til en ny roman.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste