Flot donor-jubilæum
Kurt Bloch, Aars, har nu i alt 100 gange leveret blod til det danske sundhedsvæsen
Da Lene Helmersson på Regionshospitalet Viborg forleden tappede Kurt Bloch, Aars, for blod, var der ikke tale om en helt almindelig tapning.
Det var nemlig 100. gang, Kurt Bloch stillede sin arm og sit blod til rådighed for det danske sundhedsvæsen.
- Og Kurt Blochs flotte og enestående indsats har dermed haft betydning for op til 300 mennesker, idet hver portion blod forbedrer livskvaliteten for op til tre patienter, lyder det anerkendende fra Britta Leth, som er formand for Bloddonorerne ved Regionshospitalet Viborg.
Kurt Bloch vil senere ved kopsets Bloddonorfest få overrakt en gave som påskønnelse for den store frivillige donation.