Billede beskrivelse

Fie Udby vælger EM fra

Fie Udby Erichsen har droppet EM for at fokusere på VM senere på året

03. august 2018 kl. 09.06

HOBRO: 2. til 5. august afvikles der EM i roning i Glasgow. Kigger man på deltagerlisten til EM i roning, finder man overraskende nok ikke Fie Udby Erichsens navn blandt deltagerne.

Men det er ikke grundet manglende kvalitet, at Hobro-roeren ikke er udtaget. Hun har selv valgt at blive væk.

- EM ligger dårligt i forhold til resten af min sæson. VM er allerede om en måned, så det er simpelthen bare en prioriteringssag fra min side, siger Fie Udby Erichsen.

VM, der afvikles fra 8. til 16. september i Bulgarien, er Fie Udby Erichsens helt store mål i sæsonen. Ifølge hende selv er hun ikke helt, hvor hun skal være endnu.

Hun er udfordret af, at hun har været nødt til at skifte båd, da den gamle var blevet for slidt.

- Det tager tid at få roet en ny båd til. Min krop skal lige vende sig til det, så min bådføling er ikke lige, hvor den skal være endnu, siger hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste