Annika får fornem frivillig-hæder
En særlig pris er tilfaldet Annika Hansen.
Hun har været frivillig i over 20 år indenfor forskellige brancher herunder idrætsforeningen i Aarestrup, Spejderne i Aarestrup og Rideklubben i Aarestrup.
Derudover har hun været med til at etablere og fonde utallige projekter herunder Himmerlands Friluftscentrum. Himmerlands friluftscenter er et kæmpe projekt, hvor hun har stået for fundraising til et nyt friluftscentrum i Aarestrup der skal sikre plads til byens borgere.
Friluftscentrum i Aarestrup skal sikre plads til at borgere kan mødes til forskellige arrangementer og i hverdagen. Friluftcentrummet kommer til at indeholde idrætsfaciliteter, Yogaundervisning, Seniorklubber, lokaler til skoleprojekter, hængekøjer til at hænge ud i, udendørs idrætsfaciliteter til træning, hyggepladser og lignende. Når jeg møder Annika, møder jeg en meget glad og selvsikker kvinde, en travl kvinde med meget livslyst og mange holdninger.
Annika var blot 12 år, da hun startede som frivillig ved Kongerslev Rideklub, hun har altid været glad for ridning, heste og den ro som de i hendes liv repræsenterer. Hun blev den gang prikket på skulderen angående det frivillige job, da hendes træner så netop dette. Hun er i dag glad for det og føler at hendes arbejde med heste og træning altid har givet hende ro, glæde og overskud. Derfor var det også naturligt for hende som blot 20årig at købe en firlænget gård i Aarestrup i 1997, så hun netop havde plads til heste. Hurtigt derefter begyndte hun frivilligt at undervise i ridning hos sig selv.
Ny sport greb om sig
I 2003 begyndte Annika til Volleyball, det udviklede sig også ret hurtigt til at hun blev frivillig i idrætsforeningen og den indmelding har hun ikke fortrudt en eneste dag. Hendes indmelding i idrætsforeningen har medvirket at hun i flere årtier har følt sig som en del af et større fællesskab.
Et fællesskab hvor man hjælper hinanden. Et fællesskab hvor man går op i hinanden, spiller hinanden gode og ser samfundet som et fælles ansvar.
Hun har i løbet af dette år modtaget meget anerkendelse af hendes frivilligindsats, herunder har hun vundet årets frivilligpris. Dette er hun meget stolt af, hun kan mærke at den anerkendelse hun får af byen og de borgere hun er frivillig sammen med, giver hende et behov for at fortsætte af den frivillige vej, men også en interesse i at fortælle videre til jer om den gode fællesskabsfølelse der er i frivillige fællesskaber, såsom Idrætsforeningen.
Frivilligt fællesskab
Annika har i hendes frivillige arbejde oplevet at der er en øget fællesskabsfølelse, hvor de frivillige i Aarestrup hjælper hinanden med f.eks. haveredskaber, projekter i forhold til skole/dus, havearbejde og hvad der er brug for.
Budskabet er overordnet, at hendes 20+ års erfaring siger hende, at når man som frivillig tilbyder sig, får man tilbage i tifold.
Det frivillige fællesskab i Aarestrup er præget af at der både er mænd og kvinder, unge og ældre. Der er mange forskellige frivilligopgaver, der bliver varetaget og man har fri mulighed for arbejde, som frivillig med det man har lyst til.