96 deltog i hyggelig bridge-turnering
KORTSPIL: Hadsund Bridgeklub samlede 96 deltagere
HADSUND: Hadsund Bridgeklub havde 96 deltagere til sin årlige sølvturnering i Hadsund Kulturcenter forleden.
Det blev en hyggelig eftermiddag med 33 spil, afbrudt af Kulturcafeens lækre kaffebord.
Dysten stod om sølvpoint og vinpræmier til de fire bedste par i hver række.
Spillerne var delt op i fire rækker og kom fra 22 klubber, fra Hjallerup i Nord til Odder og Silkeborg i Syd.
- Da vi spiller med BridgeMate, hvor resultaterne sendes direkte til computeren, forelå resultaterne umiddelbart efter spillets afslutning, og vi kunne straks gå i gang med præmieuddelingen, fortæller Lisbeth Mortensen fra Hadsund Bridgeklub.
Vinderne blev:
A-rækken: Per Frederiksen-Albert Mylius Nielsen, Hobro/BK Nord, 29,2 point.
B-rækken: Bente Siggaard Andersen-Ejnar Hobolth, BK Nord, 29 point.
C-rækken: Bent Frederiksen-Peter Trads, Støvring BK, 35 point.
D-rækken: Inge Arend-Vita Jensen, Hobro/Hadsund BK, 27 point.
Alle resultater og spillene kan ses på hjemmesiden hadsund.wp.bridge.dk.