Billede beskrivelse

31 seniorer fordybede sig i stjernearkitektur og Anden Verdenskrig

04. juni 2018 kl. 13.00
Opdateret 20. juni 2018 kl. 10.53

HK Seniorklubben i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner har været på sommerudflugt til Tirbitz museet i Blåvand, tegnet af den kendte arkitekt, Bjarke Ingels.

Et imponerende bygningsværk, var de 31 turdeltagere enige om.

Den oprindeligt tyske bunker er nu forvandlet til et krigstidsmuseum.

HKerne kiggede på tre udstillinger:

Den Skjulte Vestkyst - om 20.000 års vestkysthistorie fortalt gennem 12 gribende fortællinger.

Havets Guld - en udstilling af fundet rav og smykker herfra.

En Hær Af Beton - om forholdene under 2. verdenskrig ved vestkysten.

Også den oprindelige bunker, opført af den tyske besættelsesmagt, der gemmer på historier fra Atlantvolden, besøgte seniorklubben.

Den fremstod rå.

- Vi var alle udstyret med fjernbetjeninger, så man kunne fordybe sig alt efter interesse, og bagefter nød vi den kendte Tirbitz platte til frokost og fik sen efterkaffe på Søgården i Sunds.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste