10 med glasblomster: Inge har lavet mere 10.000 af slagsen

10. april 2022 kl. 14.03

Hos Glashuset på Gasværksvej 40b fejres der i år 10 års fødselsdag for butikkens flotte og meget populære glasblomster Blomsterne fås også i en keramikudgave og kan købes i både store og små eksemplarer.

- I år er det 10 år siden, jeg sammen med en kollega fik ideen til disse glasblomster og vi for alvor gik i gang med at producere glasblomster til slag i butikken, fortæller Inge Frydkjær, som er indehaver af Glashuset.

Det skulle vise sig at blive en god ide, idet Inge Frydkjær fra Glashuset har solgt over 10.000 glasblomster gennem de sidste 10 år. Udover glasblomster fremstilles der i Glashuset alverdens håndlavede ting som Inge selv designer. Her kan også bestilles helt specielle og personlige ting til eksempelvis konfirmationer, bryllupper, barnedåb, fødselsdage eller andre mærkedage, hvor man kan få skrevet både navne og datoer på, hvis det ønskes.

Vær kreativ i Glashuset

Som noget nyt laver Glashuset nu også kurser for børn, som kan komme og være kreative eksempelvis efter skoletid. Og skulle de voksne også få lyst, så er der mulighed for at lave noget kreativt sammen som familie også. Eksempelvis kan der laves keramik og glaskunst helt fra bunden, men også færdige keramik ting kan dekoreres efter den enkeltes ønske og smag.

- Vi har også kunder, som kommer som en veninde- eller kollegahyggestund, hvor man sammen laver noget kreativt i enten glas eller keramik, forklarer Inge Frydkjær og forklarer videre: Vi kan klare stor set alt inden for det kreative område. Så har man et ønske eller en ide til noget andet, så er det bare at sige til. Vi er friske på stort set alt.

Kig forbi i påsken

I påsken holder Glashuset åbent mandag 11-17, onsdag 11-16, torsdag og fredag 11-15 og lørdag 11-13. Skærtorsdag og langfredag bydes der, som noget ekstra, på kaffe, te, sodavand til børnene og kagebord med flere forskellige slags kager. Det er en tradition, som Inge Frydkjær havde før Coronaen og nu gerne vil have genoplivet.

Så kig forbi Glashuset og lad dig friste. Og måske kan værtindegaven til påskefrokosten også findes, når nu man er forbi alligevel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste