Billede beskrivelse

Mange flere ladestandere til elbiler

Løgstørs to hoteller udvider med antallet

14. oktober 2022 kl. 13.01

LØGSTØR: Løgstørs to hoteller, Parkhotel og du Nord, har taget et stort skridt mod en grønnere profil og har etableret ladestandere på parkeringspladserne.

Torben Larche fra hotellerne siger: - Vi har haft lademulighed på Løgstør Parkhotel i flere år, men kapaciteten blev for lav. I takt med at der kommer flere og flere elbiler, har vi fundet det fornuftigt at udvide både med effekten og antallet.

- Vi vil gerne bidrage endnu mere til den grønne omstilling og har derfor sat ladere op, der må bruges af alle, også selvom man ikke er gæst på hotellerne.

- Løsningen er brugervenlig og kan benyttes med en app eller kreditkort, og derfor kræves ikke at man har et abonnement. Der er en simpel guide ved laderne, så man nemt kan komme i gang med at benytte dem.

På Løgstør Parkhotel er laderne i drift og i skrivende stund er der ved at blive gravet ud til kabler og så videre på Hotel du Nord, der forventes at åbne for brugen i løbet af oktober.

- Vi har jo også et hotel ved Århus, Nilles Kro, som allerede for en måned siden fik installeret ladere, så vores gæster kan glæde sig over at kunne lade overalt hos os, slutter Torben Larche.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste