Restaurant: - Vi kører den ind med rosé hele aftenen
Sommelier og vinkonsulent guider dig igennem flaskevis af rosé-vine
LØGSTØR: Er du til rosé-vin en hel aften?
Ja, da...
Jamen, så er det bare om at melde dig til et arrangement på restaurant Kulgården i Løgstør fredag 10 Juni kl. 18. Her serveres der nemlig hele 11 Rosè-vine, samt Tapas tag selv-bord, serveret i tre heats.
På denne aften kan man lære mere om rosèvin og smage sig frem. Kulgården får nemlig besøg af Sommelier og vinkonsulent David Andreasen fra Vinslottet A/S denne aften.
Aftenens vintema - rosèvine - har aldrig været så populære som nu. Dels er kvaliteten blevet tårnhøj og danskerne har opdaget hvor velegnede de er til danske gastronomi.
David Andreasen fra Vinslottet vil guide aftenens deltagere igennem roséprogrammet, og de vil få indblik i de forskellige metoder, der bliver brugt ved rosè-produktion.
Gæsterne denne aften skal smage de klassiske Provence-rose`er, som er anset for at være verdens bedste, og sammenligne med rosè-vine fra andre lande.
Skal man have fyldt beholdningen op af rosèvin for sommeren, vil der for de deltagende denne aften, være mulighed for gode køb til favorable sommer-tilbudspriser.
Smageprogrammet for denne aften ser således ud:
Velkomstbobler:
Cremant de Loire Rosè
1 Heat - Italien:
Tapas fra Havet.
Filarino Rosè 2020, Emilia Romagna Italien
Olianas Rosato 2020,Bio Sardinien, Italien
Cerasuolo Montepulciano 2020,, Øko, Abruzzo
2 Heat - Provence heat
Antipasti-Charcuterie
La Vie en Rosè 2020, Øko, Chateau Roubine,
Chateau Roubine Premium 2021, øko
samt The Lion and The Dragon Rosè 2020, øko, Ch. Roubine
3. Heat – Blandet
Oste fra nær og fjern
Harry Pinot Noir Rosè 2020, SoHo, New Zealand
Herencia Altes Rosè 2020, Øko, Terra Alta, Spanien
Fontanet Rosè 2020, Cotes du Rousillon, Frankrig
Finale:
Nye danske jordbær
Rosè Port, Quinta de la Rosa, Douro, Portugal
Prisen for dette arrangement på Kulgården er 495 kr. pr person.