Ølsmagning og rundvisning i den gamle præstegård
Forening kommer på besøg
LØGSTØR/AGGERSUND: - Vil du med på ølsmagning i en gammel præstegård?
Er svaret ja, så er muligheden der nu, når "Det Gode Liv" i Løgstør arrangerer ølsmagning og rundvisning i den gamle præstegård i Aggersborg.
Det sker torsdag 8. juni kl. 19.
Her besøger foreningen Billig Special Øl, Aggersborgvej 139, Aggersund, hvor man har fået lov at smage alkoholfrie øl.
- Vi begynder dog lidt anderledes med lidt historie om præstegården, og går en tur gennem haven og ser et nyt bålsted ned til fjorden. Er vejret til det, tar han en øl med til os der, fortælle Bjarne Bak, der er arrangør.
- Smagningen indledes med et par lidt "stærkere" øl, (for at lette stemningen ), vi skyller munden, hvorefter det er smagning af alkoholfrie øl.
Prisen for deltagelse er 165 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke medlemmer.
Tilmelding og betaling til Bjarne Bak - mobilepay 60107384, og man skal huske at skrive navn plus ølsmagning.