Billede beskrivelse

Mere mad ved Made in Himmerland

Skruer op for mad-udvalget i år ved Made in HimmerLand

15. juni 2023 kl. 07.31
Opdateret kl. 17.52

GATTEN: Når dette års store golfturnering Made in HimmerLand løber af stablen 6.-9. juli i Gatten i Vesthimmerland, bliver det med væsentligt flere madboder og et større mad-udvalg flere forskellige steder på området.

I teltbyen (Village) vil Himmerlandskokkens Gadekøkken byde på tre forskellige økologiske burgere med økologiske potatobuns, hjemmelavet southern fried chicken med råvarer fra Rokkedahl kylling i kølby, økologisk oksekød fra Thise og Ko samt en lækker vegetarisk burger med blomkål og ost og hjemmelavede dressinger og syltevarer. 

Derudover økologiske fritter med hjemmelavede dips og snackkurve. Der serveres desuden to forskellige slags salater.

Der vil også være en bod med pølser og sandwich, en bod med madpandekager samt en bod med thaimad og andre hjemmelavede asiatiske retter.

HimmerLands restaurant er åben for alle og på banen ved hullerne 1, 5, 9, 16 og 18 vil der være madboder med bl.a. pølser, sandwich og pizza.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste