Billede beskrivelse

Jesper finder overset guld i champagneflasker

Nyt firma har både et godt øje og smag for berømte bobler

08. februar 2022 kl. 12.29
Opdateret kl. 15.20

Champagne. Ordet nærmest bobler af fest og glæde. Og nu bobler det også i den virksomhed, som Jesper Borup Christensen i et års tid har skabt for at finde og videresælge sjældne oplevelser med de gyldne dråber.

"Growerchampagne.dk", hedder firmaet, for "grower" er fagordet for de mindre kendte, men seriøse mærker, der lever i skyggen af de mastodonter, der dominerer markedet.

Vælger blandt 2000

- Der er vel en 16.000 jordbesiddere i regionen Champagne. De fleste leverer næsten kun druer til de store champagnemærker. Men en 2000 steder laver de deres egen champagne. Nogle på meget seriøst plan, og det er en spændende verden at komme ind i, smiler den 29-årige importør.

- Et er at drikke champagnen. Det er noget helt andet at møde de mennesker, der bruger deres liv på arbejdet med druerne, og se det lys, de har øjnene, siger entusiasten, der selv får glød i blikket ved tanken.

Sådan har det været siden han for fire år siden oplevede champagne på dens hjemmebane i Champagne.

Billede beskrivelse

Meget for pengene

I dag har han ni champagneproducenter på hjemmesiden, hvor han garanterer for at kvaliteten er i top, smagen lidt anderledes end de mest kendte, og prisen oftest er noget lavere end den man skal give for at få en flaske med af de verdenskendte navne på.

Og det er ikke så let som man skulle tro at finde de rigtigt gode, selv om der er mange at vælge imellem:

- Mange laver bare en meget almindelig champagne, så man kører ikke bare ind på en vej og banker på døren til alle gårdene og beder om at smage, siger Jesper Borup Christensen.

Hvis du vil vide mere om Jesper og hvordan han finder de bedste champagner - og fik et samarbejde med årets champagneproducent i 2020 - så klik her:

Se også
Jesper skulle være lærer: Så kom en flaske usædvanlig god champagne i vejen
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste