Billede beskrivelse

Voldsomt slagsmål i Hobro: Betjente skulle slagtes

To kamphaner røg i totterne på hinanden i nat

26. marts 2018 kl. 10.39

HOBRO: Natten mandag klokken 01.15 blev Nordjyllands Politi kaldt ud til en ejendom på Skovvej i Hobro, hvor to fyre var røget i totterne på hinanden.

Slagsmålet var så voldsomt, at der både var hovedskader, iturevet tøj og lignende, oplyser Nordjyllands Politi.

Da politiet kom frem, truede en af slagsbrødrene ordensmagten verbalt med, at han ville slagte dem og smadre politibetjentene.

Det betød, at den 24-årige mand både sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt trusler mod tjenestemand i funktion.

Den anden part i slagsmålet, en 34-årig mand, sigtes også for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste