Billede beskrivelse

Vind gavekort med Hadsund Handel 500 påskeæg pynter i gågade og torve

27. marts 2018 kl. 09.21

Hadsund Handel har en lang række af tilbud og events til borgerne, der skal være med til at gøre handelslivet attraktivt på både udbud, priser og oplevelser.

De fleste ideer kommer vi selv med, siger den aktivitetsansvarlige Jan Vestergaard, men indimellem får vi spændende forslag og henvendelser, som tilfældet var i 2017, hvor Kultur og fritidsforvaltningen foreslog os en sjov og spændende påske event.

Ikke mindre end 500 påskeæg blev leveret og ophængt i Storegades træer samt andre steder i centrum/butikscenter, hvor det var relevant og muligt. Og med påsken 2018 i sigte er de atter hentet frem fra lageret, og kan allerede nu ses i bybilledet.

De mange æg er dekoreret i alskens mulige farver og figurer, og er malet af børnene i børnehaverne i Hadsund, dvs. Regnbuen, Væksthuset, Solstrålen, Spiren og Lærkereden. For at æg skal holde til længere tids ophængning må de lakeres og forsynes med øskner og snore, hvilket Bazen, et lokalt støttecenter for sårbare voksne, sørgede for. Og den 3 bidragydere til eventen er Mariagerfjord Ungdomsskoles Rejserødder, der har opgaven med at hænge op og tage ned igen efter påske.

Hadsund Handel krydrer påskeeventen med en konkurrence, hvor der er et gavekort til Hadsund Handel på højkant.

I Hadsund Handels medlemsbutikker vil der synligt være et stort påskeæg som er forsynet med et bogstav. 5 af disse bogstaver danner et ord der skrives på en kupon som ligger i, og afleveres til butikkerne. Efter påske udtrækkes den heldige vinder blandt de rigtige svar.

Og Hadsund Handels medlemsbutikker støtter naturligvis også op omkring påskeeventen med en masse gode påsketilbud, så vi håber rigtig mange borgere vil lægge vejen forbi Hadsund for at nyde synet, samt gøre deres påskehandel slutter Jan Vestergaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste