Vi kan slet ikke undværes

HOBRO: Produktionshøjskole, landets første af sin art, fylder på lørdag 40 år.

I flere henseender en foregangsskole fra 1978.

Nylig syv år senere blev loven om produktionsskoler nemlig vedtaget.

Men ungdomsarbejdsløsheden var høj dengang.

Noget måtte gøres.

I Hobro Kommune etablerede man en ungdomsgarantiordning (siden gennemført på landsplan), der via en bred vifte af tilbud gav alle 16-19 årige (siden udvidet til 24 år) ret til arbejde eller uddannelse.

De unge skulle motiveres til at få en grunduddannelse, inden de søgte ud på arbejdsmarkedet.

Landets første erhvervsskole

Gode, lokale kræfter inden for kommune, erhvervsliv og uddannelsesliv arbejdede sammen.

Og i det spil blev nyetablerede Hobro Produktionshøjskole et vigtigt led i forhold til skoletrætte unge, der ikke var i stand til at finde job.

En gruppe, om hvem det blev sagt, at "de havde gjort større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen havde gjort på dem", som Hobro Kommunes daværende skoledirektør - Kurt Kristensen - siden bemærkede i jubilæumsskriftet, da skolen fyldte 25 år.

Kurt Kristensen spillede en central rolle i at etablere produktionsskolen.

Den indtog Hørby Gamle Skole på Døstrupvej 1, hvor den stadig bor. Samtidig stillede Hobro & Omegns Landboforening den nærliggende Tyregården til rådighed.

Her indrettede man træværksteder.

Gentagne gange siden har skolen fysisk og hvad angår skole- og værkstedstilbud vokset sig stor.

110-150 unge hvert år

Mellem 110 og 150 unge om året afprøver i dag værkstedstilbud inden for smede, tømrer/snedker, køkken, café, service, sport, friluftsliv, Hobrolinjen (for unge med særlige behov), kontor, kunsthåndværk, natur, diverse skolefag og andet.

Behovet spænder fra få måneder - undertiden uger - til tre år, som er tilfældet for unge på en særligt tilrettelagt uddannelse (stu).

Hobro Produktionshøjskole giver unge mellem 16 og 25 år uden for det ordinære uddannelsessystem gode input til at afklare, hvad de vil.

At det lykkes unge at komme et fint skridt videre, beretter to tidligere produktionsskoleelever i det aktuelle 40 års jubilæumsskrift

Nina Dam (2011) begyndte på skolen "som et nødvendigt onde" og i "gråt humør", efter at en rygskade havde sat hendes arbejdsliv på stand by.

Men hun fik "en fantastisk støtte af min værkstedslærer, når det gjorde ondt" og fik "livslysten tilbage".

Det løftede i dag 24-årige Nina Dam, som netop har nyuddannet sig som handelsøkonom:

- Jeg tror, jeg var røget ned et dybt hul og havde levet et mindre fornuftigt liv, end jeg gør i dag, siger hun til jubilæumsskriftet.

Menneskesyn blev rykket

Nu 31-årige Casper Foldager (årgang 2003-04 på kokkelinjen, fyrkatlinjen og smedeværkstedet), som dengang "røg lidt for meget hash", dyrkede det at kunne "blive bedre til en ting" og "opfandt en chilisovs i køkkenet"

Han husker "smedjen på Fyrkat som vildt spændende" og fik mulighed for at "producere de ting, de sælger på Fyrkat".

- Og det var da fedt at vide, at man var med med til at svejse et kæmpe fuglehus, der skulle være med i en kunstudstilling.

Et skolebesøg i Auschwitz gjorde særligt indtryk på knægten.

- At stå i en celle og få at vide, at 12 mennesker havde boet derinde, fik noget til ske inde i os alle sammen.

- Vi var måske ikke de mest sympatiske, gode drenge, men dér blev vi det.

- Mit menneskesyn blev helt sikkert rykket. Verden er måske ikke helt sort og hvid.

- Man mødte folk, der kunne alt muligt, men alligevel havde det værre end mig.

- Verden blev nok meget mere nuanceret, oplevede Claus Foldager, i dag uddannet pædagog, misbrugsbehandler og e-sport-coach.

Tilgangen til de unge

Blandt mange andre tilbud har Hobro Produktionshøjskole siden 1992 tilbudt erhvervsgrunduddannelsen (egu) - målrettet unge under 30 år, som ikke passer ind i traditionelle uddannelsesrammer.

Som udgangspunkt er tilgangen til de unge ikke altid lige anerkendende, kan vejleder Hanne Christensen bevidne.

- Når jeg præsenterer egu for en arbejdsgiver, lyder hans kommentar ofte:

- Hvis du lærer ham at opføre sig ordentligt og møde til tiden, skal vi nok lære ham resten.

- Eller: Nu har du pusse-nusset om ham i to år - nu skal vi nok lære ham at arbejde.

- Men faktisk ser vi ofte, at en ung efter to år på egu modnes så meget, at vedkommende er blevet fem år ældre.

- Dagligdagen blandt andre voksne hjælper godt på vej.

- Og kendetegnende for en egu-elev er ofte, at han eller hun er mødestabil, opfører sig ordentligt og har en god fremtræden, fremhæver Hanne Christensen.

Socialt indstillet erhvervsliv

- Måske skal han eller hun have en besked to eller tre gange for at forstå, hvad den handler om.

- Men en gang for meget er jo bedre end en gang for lidt.

- Heldigvis har de fleste egu-værter et stort hjerte og forstår, at tålmodighed hjælper godt på vej.

- Mange virksomheder i vores område gør et godt socialt arbejde og giver vore unge succesoplevelser, fremhæver Hanne Christensen.

- At besøge en egu-elev i virksomheden og se at vedkommende trives, blive godt modtaget af kolleger, deltage i firma arrangementer og ikke mindst få arbejdstøj med logo på, er en god oplevelse.

- Jeg erindrer en dreng, der næsten sov i sit arbejdstøj, bemærker Hanne Christensen.

Brug for os

Tilbage af oprindeligt 105 danske produktionsskoler er 83 skoler. Både Arden og Hadsund har mistet deres skole.

Kim Pedersen, forstander siden 2002, er overbevist om, at Hobro Produktionsskole med p.t. 21 ansatte vil bestå:

- Vi kan fortælle mange historier om unge, der er kommet godt videre i livet.

- Giver man unge anerkendelse og skulderklap, kommer man længst med dem.

- Vi sammensætter en håndholdt uddannelse, retter til efter de unge, vi har - og finder den rette hylde til hver enkelt.

- Spiller med andre ord en central rolle i at gøre de unge, som ikke ved, hvad de vil, klar til at komme videre i deres liv.

- Og vi samarbejder tæt med erhvervslivet om praktik og lærepladser

- Nej, Hobro Produktionsskole kan slet ikke undværes, insisterer Kim Pedersen.

Skolen markerer 40 års jubilæet dagen forinden - fredag 31. august - med reception fra klokken 11 til 15.