Velbesøgt julemarked i Gl. Skørping
Mellem 700 og 800 mennesker kiggede forbi, da Design Affair i Gl. Skørping for andet år i træk inviterede til julemarked.
Ud over butikkens egne julerier på hylderne var der 17 stande med både kunsthåndværk og alverdens forskelligt og kreativt julepynt. Samtidig listede julemanden rundt, ligesom man kunne nyde lækkerier i form af blandt andet gløgg, vafler og brændte mandler.