Billede beskrivelse

Unge golftalenter samlet i Volstrup

06. marts 2018 kl. 08.51

VOLSTRUP: Hvad gør man, når vintervejret ikke tillader udendørs golfspil?

Så tager man naturligvis til Volstrup Golfcenter og nyder en omgang golf på simulator, lyder det fra juniorudvalget i Volstrup Golfklub.

Over i alt syv lørdage her i vinterperioden har klubben i Volstrup arrangeret simulatorgolf-turnering for de unge spillere i Dansk Golf Union’s Golfdistrikt 1, som dækker fra Hobro/Viborg i syd og hele vejen op til Grenen.

I finalen i weekenden mødtes to spillere fra værtsklubben, to fra Ørnehøj Golfklub, og to spillere fra hhv. Aabybro Golfklub og Hjørring Golfklub.

Vinder blev Mark Schütze, Ørnehøj Golfklub, mens de to lokale finaledeltagere, Jonas Marchall og Jonas Petersen, måtte "tage til takke" med placeringerne som nr. 3 og 4.

- Turneringen har været en fantastisk oplevelse, at være med til, og står det alene til mig, bliver turneringen gentaget, når vinteren igen står for døren, erklærer formand for juniorudvalget i Volstrup Golfklub, Preben Marchall.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste