Malene står med en nyhed hos Alexsanders Blomster: Ripple vasen, der er designet af billedkunstner og formgiver Morten Lassen, og kan ses i aftenshowet på DR. Kom ind og se den smukke vase med 3 funktioner. Foto: hhr-freelance.dk
Udtaget til DM i Skills
Malene Mulvad Møller er 20. december uddannet blomsterdekoratør hos Alexsanders Blomster efter 2 års læretid.
Malene har været til den endelige eksamen, som hun bestod med et flot 10 tal, og hun fortsætter i Alexanders Blomster, hvor hun er fastansat.
Seks blomsterdekoratører fra hele landet, er udtaget til DM i Skills fra 17.-20. januar i Herning, og her er Malene med.
Der er fem lukkede opgaver og alle seks deltagere får det samme materiale udleveret, og skal lave fem forskellige binderier.
Men først på selve dagen, får deltagerne at vide, hvad de skal lave, fortæller Malene, og hun håber selvfølgelig på at vinde, men alene det at blive udtaget til DM i Skills, har været et stort skulderklap for hende.