Billede beskrivelse

Ud at gå med biblioteket

10. juni 2017 kl. 06.00

SKØRPING: Biblioteker forbindes normalt ikke ligefrem med motion, men tirsdag 13. juni gør Skørping Bibliotek en undtagelse, når biblioteket inviterer interesserede på en "sjov og lærerig gåtur".

Formålet med arrangementet er at give en introduktion til app’en Endomondo - en app, der bl. a. kan hjælpe motionister til at finde og bevare motivationen, uanset om de løber, cykler, går eller dyrker en anden form for motion.

Biblioteket tilbyder i første omgang at hjælpe deltagerne i gang med Endomondo - og bagefter vil der være mulighed for at afprøve app’en i praksis på en 2,6 km lang gåtur ad Den Grønne Rute i Skørping, inden alle til slut samles på biblioteket igen til en kort erfaringsopsamling - og lidt godt til ganen.

Sidste frist for tilmelding til arrangementet er mandag 12. juni. Tilmelding kan enten ske i bibliotekets betjente åbningstid eller via mail-adressen ilebg@rebild.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste