Billede beskrivelse

Turistbureau er "poppet op" på havnen i Hobro

Turister i Hobro kan sommeren over få personlig betjening i det gamle turistkontor på havnen. Forsøget skal evalueres til efteråret

19. juli 2018 kl. 06.00

HOBRO: Der er igen kommet liv i det gamle turistkontor på havnen i Hobro - i hvert fald for en stund.

Visit Mariagerfjord og Hobro Turistforening har i et samarbejde indrettet et "pop-up turistbureau" i lokalerne på Sdr. Kajgade.

Her kan byens sommergæster få personlig betjening til og med uge 33.

- Det har været et stort ønske hos og hos alle byens attraktioner og overnatningssteder at have en fysisk turistinformation i sommerperioden, fortæller Hanne Thomsen, formand for Hobro Turistforening.

- Selvom vi lever i en digital verden, så er der fortsat mange gæster, der gerne vil se noget på papir og høre om området fra folk, der bor her, eller har et stort kendskab til byen, siger turistformanden.

Et stramt budget

Politikerne i Mariagerfjord Kommunes kultur- og fritidsudvalg besluttede i november sidste år at lukke kontoret - blandt andet på opfordring fra Visit Mariagerfjord, der kunne fortælle, at kun ganske få benyttede sig af kontoret i Hobro.

Indtil videre har det været småt med besøgende på pop-up kontoret.

Indtil videre har kontoret i Hobro haft 23 gæster på den travleste dag, mens den mest stille af slagsen bød på ni besøg.

- Det vil sige 13 gæster i snit. Men vi mangler at sortere i, hvor mange af dem, der er turister - og ikke borgere i byen, siger Kristina Lehmann Schjøtt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste