Triatlandløb på vej mod rekord
894 har allerede tilmeldt sig årets Triatlandløb 22. august
Meget tyder på, at arrangørerne vil kunne glæde sig over en pæn fremgang i deltagerantallet, når årets udgave af Triatlandløbet skydes i gang 22. august i den smukke park ved Skørping Privathospital.
Tilmeldingsfristen udløber først 10. august, men allerede på nuværende tidspunkt har 894 motionister tilmeldt sig Triatlandløbet 2018!
Det er i runde tal 100 flere, end der deltog i den første version af Triatlandløbet i 2017.
I Triatlandløbet handler det ikke om at løbe langt - som i så mange andre motionsløb.
Den enlige løberute er blot på fem kilometer - men man kan også vælge at "nøjes" med at gå fire kilometer sammen med et hold af kollegaer, klubkammerater eller venner - og så i øvrigt bagefter hygge i aftensolen med lækker mad, opfordrer Ejnar Jensen fra Skovløberne Rold, som står bag Triatlandløbet.