Trafikproblemer efter uheld

Et færdselsuheld i Øster Hurup fredag aften betød store trafikale problemer

29. juli 2019 kl. 11.20

ØSTER HURUP: Et færdselsuheld, hvor to biler fredag aften ved godt 19-tiden stødte sammen midt i Øster Hurup, betød store trafikale problemer i ferietrafikken. Mange var på vej til koncerter på bytorvet og i Fruerlundparken syd for turistbyen.

Uheldet skete i krydset Kystvejen, hovedgaden i Øster Hurup, og Solbjergvej.

Politiet var hurtigt på stedet og dirigerede trafikken, men da to ambulancer nogle minutter senere kom til krydset, blev der lukket helt af til Solbjergvej. Flere bilister, der skulle mod syd ad Kystvejen fra Solbjergvej, valgte at vende om og køre mod Skelund.

Da koncerten på bytorvet var slut, og bilister fra p-pladserne i bymidten skulle hjem, var der igen ryddet op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste