Træt græskar fik nok af halloween
Selv for et græskar kan der blive for meget med al den fejring i disse dage
AALESTRUP: For meget af en god ting, er ikke nødvendigvis godt.
Sådan tænker et græskar på Aalestrups hovedgade åbenbart, for det har kastet op et godt stykke ud over fortovet fra sin placering ved Superkiosken.
Det kan i hvert fald ikke være fordi at det kropsløse hovede har ondt i maven, at det har lave en lille sø af græskar-indmad, agurk og tomat, men der er også tusinder af græskar sat op rundt om i Himmerland i disse dage.
I Aalestrup hentede elever fra skolen sig traditionen tro et af 250 græskar hos handelstanden i efterårsferien, som de så har skåret ud derhjemme, og nu begynder de de så for alvor at dukke op i bybilledet.
Som tak får de hver en pose slik og glæden ved at se forbipasserende blive ramt af hyggelig uhygge fra netop deres græskar.
Den helt rigtige halloween er først på mandag på oktobers sidste dag. Da er mætningspunktet dog allerede nået for mange.