Knap 40 var mødt op på Løgstør Parkhotel, da Rotary bød til foredrag med direktør Lasse Nyby fra Spar Nord. Foto: Mogens Lynge
Livet her

Topchef på besøg i Rotary i Løgstør

Forleden - inden coronavirus holdt folk hjemme - kom Spar Nords direktør Lasse Nyby forbi

19. marts 2020 kl. 16:12
Knap 40 var mødt op på Løgstør Parkhotel, da Rotary bød til foredrag med direktør Lasse Nyby fra Spar Nord. Foto: Mogens Lynge Mogens Lynge
Præsidenter for Rotary Løgstør, bød velkommen til de fremmødte og direktør Lasse Nyby Spar Nord. Foto: Mogens Lynge Mogens Lynge
Lasse Nyby fortalte både om sig selv og om sparekassens udvikling siden 1824. Foto: Mogens Lynge Mogens Lynge
Både spændende og underholdende foredrag, fortalt på en festlig måde og med et glimt i øjet. Foto: Mogens Lynge Mogens Lynge

LØGSTØR: Knap 40 interesserede deltog, da Rotary Løgstør for nylig, inden coronavirus fik tag i landet, bød til foredrag med direktør Lasse Nyby, topchef i Spar Nord, som var kommet for at fortælle både om sig selv og sin rolle i organisationen og Spar Nord nu - og gennem tiderne.

”Fra regional til landsdækkende” var overskriften, og Lasse Nybo startede med at fortælle om sig selv og den karriere, han selv har haft i Spar Nord.

Han fortalte også om bestyrelsesposter i såvel Nykredit og AP Pension og flere andre bestyrelsesposter.

Derefter fortalte han om, hvordan det hele startede i 1824 med Aalborg By og Omegns Sparekasse og Landbosparekassen, der på et tidspunkt fusionerede og blev til Sparekassen Nordjylland.

Nyby fortalte om sparekassens udvikling og strategier gennem både gode og svære tider og om den Spar Nord, de fleste kender i dag, hvor der sidste år var et overskud før skat på 1 milliard.

Foredraget sluttede med spørgsmål fra de fremmødte, og aftenen sluttede med buffet i restauranten.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu