To hole in one på to timer - på hul 17 hos Hobro Golf
To af slagsen på én og samme dag hører til sjældenhederne. Men det skete i Hobro Golfklub
HOBRO: Hole in one - det hænder immervæk på en golfbane
Men to af slagsen på én og samme dag og på selvsamme hul hører ligegodt til sjældenhederne.
Men det var, hvad der hændte forleden på Hobro Golfklubs baner i Hjerritsdal/Hegedal.
Først var det John Astrup (Hobro Golfklub) som drønede kuglen direkte i hul 17 fra udslagsstedet.
Bare to timer senere gjorde klubkammerat André Kjærgaard ham kunsten efter - og altså igen på det gyldne hul 17.
Finn Olsen og Lars Jensen, ligeledes begge fra Hobro Golfklub, gjorde noget lignende, da de på én og samme dag i september lavede hole in one.
Blot på to forskellige huller.
Men den whiskey, der blev nydt i klubhuset bagefter, smagte givetvis lige godt.