Billede beskrivelse

Tilskud fra fond til nye vinduer i forsamlingshus

Glæde i Valsgaard Foredragsforening

31. oktober 2018 kl. 12.06

VALSGAARD: Ved hjælp af frivillig lokal arbejdskraft gennemgår forsamlingshuset i Valsgaard i øjeblikket en gennemgribende renovering.

Turen er nu kommet til vinduerne, der skal udskiftes til en ny og mere energirigtig type.

Efter ansøgning fra Valsgaard Foredragsforening er det et projekt, som Spar Nord Fonden har valgt at støtte med 10.000 kr.

Beløbet blev forleden overrakt af kundechef Henrik Ravn Mortensen fra Spar Nord til bestyrelsesmedlemmerne Peter Pedersen og Lillian Bork.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste