Billede beskrivelse

Terndrup Bridgeklub på udkig efter yngre medlemmer til ny sæson

23. august 2017 kl. 08.25

Terndrup Bridgeklub blev stiftet i 1969. Klubben har en meget stabil medlemsskare med en relativ høj gennemsnitsalder. Derfor har klubben taget initiativ til igen at få yngre mennesker med.

Det sker blandt andet ved at tilbyde undervisning et antal onsdag aftener i efteråret. Klubben har de foregående år tilbudt undervisning lørdag formiddage, men nu håber man, at en aften midt i ugen vil virke mere tiltrækkende på det yngre publikum. Målgruppen for bridge-eleverne er de 12 - 80 årige. Bridge kan nemlig spilles af alle i alle aldre, blot man har flair for kortspil.

Bestyrelsen i Terndrup Bridgeklub, der består af formand Hans Bjørn, Terndrup, kasserer Peter Mikkelsen, Bælum, Svend Pedersen, Kongerslev samt Hans Andersen og Poul Thøis Madsen, Bælum, glæder sig til den nye sæson.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste