Tangotrin i Skørping
Søndag genlød lokalerne i den gamle valsemølle på Møllevej i Skørping af inciterende tangomusik fra højtalere, mens tre par koncentreret prøvede at danse nogle af trinene i Argentinske Tango.
Det skete under kyndig vejledning af ægteparret Susanne Sangill og Nick Pedersen.
- Vi holder i dag en fire timer lang workshop, hvor deltagerne som begyndere eller let øvede får mulighed for at lære nogle af grundtrinene og kombinationerne i Argentinsk Tango. Formålet er at lære interesserede så meget at de kan deltage på vores tangohold for let øvede her på tango skolen i Skørping, hvor undervisningen foregår hver mandag og onsdag aften, forklarede Susanne Sangill og tilføjede:
- Der er tale om en meget intensiv workshop, hvor der derfor kun er plads til maksimalt fire deltagende par.
Se flere billeder på roldskovbladet.dk