Billede beskrivelse

Svensk kunstner i Vognporten

24. april 2017 kl. 06.00
Opdateret 27. april 2017 kl. 09.19

MARIAGER: Galleri Vognporten, Mariager Museum, viser i 2017 tre udstillinger fordelt hen over sommeren.

Den første udstilling er med den svenske kunstner Elisabeth Linnea Persson, som bor i Luleå i Sverige. Ferniseringen er søndag 14. maj kl. 14-16, hvor kunstneren vil være til stede.

Elisabet Linna Persson finder inspiration i hverdagen og omgivelserne hjemme i det nordlige Sverige. Hun formår at frembringe universelle ideer med sin kunst. Hendes billeder er fortællende og sparsomme på detaljer - til gengæld er de rige på farver.

Elisabeth Linnea Persson er en skarp iagttager af den menneskelige natur, og meget bevidst om valg af farver til at formidle følelser og dybere mening.

Hendes kvindeskikkelser har en vis moden alder. Nogle er lunefulde, melankoliske, eller ensporede og har humor. Alle er elegante.

Galleriet holder åbent hver dag fra 12-16, undtagen mandage. Udstillingen med Elisabeth Linnea Persson kan ses ind til 1. juli.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste