Støjberg på gaden i Hadsund
Lørdag middag tog Danmarks minister for udlændinge og integration Inger Støjberg turen forbi Hadsund og Hobro, hvor de lokale Venstrekandidater var klar.
- Jeg er rigtig glad for, Inger tager tid i sin kalender til at hjælpe os lokalt, udtaler Mogens Jespersen, borgmester i Mariagerfjord Kommune og fortsætter: - Det giver selvfølgelig et ekstra pift, når borgerne kan komme og hilse på en minister - og Inger er jo meget populær. Det er tydeligt at mærke. Inger Støjberg startede dagen i Butikscenter Hadsund og senere på dagen gik turen så til Hobro. Kandidater til både kommunalvalg og regionsrådsvalg fra Venstre Mariagerfjord var mødt talstærkt frem.