Standerhejsning og fællesspisning i silende regn
Løgstør Bådelaug indledte sæsonen
LØGSTØR: I silende regn holdt Løgstør Bådelaug den årlige standerhejsning ved ”de sorte huse” på havnen i Løgstør.
En tredive stykker var mødt op til standerhejsning og efterfølgende fællesspisning i klubbens lokaler ved Kulgården.
Formanden Birger Larsen fortalte om de nye tiltag på havnen og ønskede alle en god sommer. Herefter var der fællesspisning, som havnefoged Ib Johannesen stod for.