"Spis sammen" med Ældre Sagen Hadsund
Ældre Sagen inviterer til "Spis Sammen" i Hadsund KulturCenter fredag 28. april kl 15:00.
Arrangementet starter med eftermiddagskaffe, hvorefter der er underholdning af "Black-Velvet-Band, et orkester af lokale kendisser, som hovedsageligt spiller irsk folkemusik, oplyser Jytte Pedersen, og de har tidligere spillet til Waterfestival i Hadsund og på Havnen i Øster Hurup hver sommer.
Inden spisningen er der indvielse af Ældre Sagens nye bestyrelseslokale i Hadsund KulturCenter. Borgmester Mogens Jespersen kommer forbi til indvielsen, og så er der spisning: Mørbradbøf med tilbehør og islagkage.
Husk ingens skal spise alene - så det er en god ide at tage en veninde eller ven med, og har du spørgsmål, så kontakt endelig en af bestyrelsen, slutter Jytte Pedersen.
Ældre Sagen og Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag kampagnen "Danmark spiser sammen".
"Danmark spiser sammen" er en national begivenhed, der har til hensigt at sætte fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen, der normalt ikke mødes.
Det hele sættes i gang i uge 17 med flere spisearrangementer over hele landet. Det gælder blandt andet følgende arrangementer:
• Søndag 23. april kl. 12 hos Restaurant Hos Laura i Hadsund
• Tirsdag 25. april kl. 11 på Bugges Gård i Mariager
• Tirsdag 25. april kl. 18 på Skrødstrup Efterskole i Mariager
• Torsdag 27. april kl. 18 hos Valsgaard Forsamlingshus i Hobro
• Fredag 28. april kl. 12 i Hobro Medborgerhus
• Fredag 28. april kl. 15 i Hadsund Kulturcenter
• Fredag 28. april kl. 17 på Plejecenter Fjordvang i Mariager.