Solstrålens fejrede fødselsdag

06. april 2018 kl. 12.33

Børnehaven Solstrålen i Vebbestrup fejrede 1. april 28 års fødselsdag.

Om formiddagen kom nogle af dagplejerne fra Vebbestrup og Doense med deres børn til fødselsdag. Som en glædelig overraskelse kom de med gaver til børnehaven. Der blev hejst flag, sunget fødselsdagssang og spist boller og kage. Det var et hyggeligt besøg. Børnehave og dagplejerne har et meget positivt samarbejde, hvor de flere gange om året gør ting sammen. Før påske kom påskeharen forbi børnehaven - var det mon en fra dagplejen, der hoppede forbi?

Det er vigtigt med et tæt samarbejde i et lille lokalt samfund som Vebbestrup. Dagplejen er afhængig af børnehaven, og børnehaven er afhængig af dagplejen. De er hinandens fødekæde. Det er vigtigt, at man i et lille samfund ser, lytter og omtaler hinanden positivt og bakker hinanden op.

Om eftermiddagen var forældre og søskende inviteret til kaffedag. Det var forældre fra børnehaven, der havde bagt til hele dagen, hvilket var en stor succes. En dejlig fødselsdag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste