Billede beskrivelse

Søndagsrekord pulveriseret

Kunstetagerne kom i mål med drømmen

28. august 2018 kl. 10.30

HOBRO: Søndag 26. august var hele 34 kunstinteresserede mødt op for at deltage i Kunstetagernes sidste omvisning i udstillingen "Traditionsbrud - Tekstil samtidskunst".

Kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro havde på forhånd udfordret kunstpublikummet i troen på, at man på en sensommersøndag kunne tiltrække flere end de fire, der deltog i søndagsomvisningen i juni.

- Og det lykkedes jo på bedste vis, noterer Anne Lie Stokbro, der i øvrigt glæder sig over, at både lokale og gæster udefra fandt vej til Kunstetagerne.

Udstillingen lukker på lørdag kl. 13, så det er ved at være sidste mulighed for at opleve 10 af Danmarks mest anerkendte billedkunstnere med interesse for tekstil.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste