Skøn fastelavnseftermiddag i Skørping
Søndag var Skørping Borgerforening, Skørping Erhvervsforening og Skørping-Fræer menighedsråd traditionen tro vært for fastelavnsfest med børnegudstjeneste i Skørping Nykirke og efterfølgende tøndeslagning på Kulturstationen. Der var præmier til kattekonge- og dronning samt bedst udklædte dreng og pige i hver aldersgruppe.
Det var snevejr og vinden var kold ude, men inde blev de flotte kostumer luftet, byens børn legede, mens de voksne fik varmen med kaffe og the. Fastelavnsbollerne gik som varmt brød både blandt store og små. En skøn, skøn fastelavnseftermiddag.