Sejlklubben runder 75 år
17. august 1943 samlede 18 sejlsportsinteresserede mænd sig på Hotel Hadsund og etablerede Hadsund Sejlklub.
Hadsund Sejlklub blev etableret under den tyske besættelse, så der var skrappe begrænsninger for, hvor man måtte sejle, men en tid måtte man fortsat sejle vest for Hadsund Broen.
Klubben havde ikke egen havn, og der skulle gå mange år, før det lykkedes. I de første år lå de fleste både ved Brandt’ Bedding, der lå lidt øst for den nuværende sejlklub.
Der blev gjort mange forsøg på at få en havn etableret. Men det lykkedes ikke.
Efter at have fået overdraget grunden af Frederik Obel, som en foræring og mod at love, at arealet kun blev anvendt til lystbådehavn, samt at der skulle etableres hegn og beplantning i skel, kunne man komme i gang med etablering af et havneanlæg. Starten på arbejdet skete i 1959.
I 1976/78 blev havne udvidet med med det vestlige bassin.
I den forbindelse lejede klubben et areal af kommunen, så klubben i dag holder til på både ejet og lejet grund.
Begge grunde ligger i fredede områder, og det kan give lidt besværlighed med tilladelser til byggeri i vand og på land, men sikrer os til gengæld en enestående beliggenhed.Fest med en dag forsinkelse
Nu 75 år efter at de 18 initiativrige hadsundborgere startede Hadsund Sejlklub, fejres fødselsdagen, dog med en dags forsinkelse.
Festligholdelsen sker lørdag 18. august på lystbådehavnen med et større program for sejlklubbens medlemmer og indbudte, som omfatter sejlads til en havn ved fjorden, reception og jubilæumsfest for medlemmer om aftenen på havnen.
For ikke bare sejlklubbens medlemmer, men for HELE HADSUNDS BEFOLKNING, er det lykkedes at overtale Søværnet til at komme til Hadsund med miljøskibet Gunnar Thorson fredag 17. august.
Gunnar Thorson er bygget på Ørskov Stålskibsværft i Frederikshavn og søsat 6. marts 1981. 1. januar 1996 indgik skibet som et af søværnets skibe. Skibet er knap 56 meter langt og 12,5 meter bredt og det har en dybdegang på 4,60 meter. Besætninger består af 16 personer.
Det er åbent skib på Gunnar Thorson fredag 17. august fra kl. 14 og ligeledes lørdag 18. august fra kl. 11.00 som kom ned på trafikhavnen og se skibet, opfordrer bestyrelsen.
Hadsund Sejlklubs bestyrelse består i jubilæumsåret af:
Formand Jens Nørgaard, kasserer Jens Jørgen Falsing, Jan Vernersen, Leif Christensen, Preben Grøn, René Poulsen og Per Carlsen.