Sej dans for drenge i kulturskole

09. april 2018 kl. 06.00

REBILD: Sej dans for drenge - og guitarundervisning for forældre. Det vil være et par af nyhederne i programmet, når Rebild Kulturskole i den kommende uge åbner op for tilmeldinger til den kommende sæson, der for alvor går i gang i slutningen af august.

Som noget nyt tilbyder Kulturskolen i den nye sæson bl. a. et dansehold, som kun er for drenge. Holdet er blevet døbt "Street Boys" og her skal der danses Hip Hop - Street dance og laves vilde tricks. Et andet nyt tilbud er til forældre, der gerne vil spille guitar for deres barn.

Det får de undervisning i på et 10 ugers kursus, som introduceres i løbet af efteråret.

Tilmeldingen til Kulturskolens forskellige kursustilbud indenfor musik, sang, dans og billedkunst sker via hjemmesiden www.rebildkulturskole.dk, hvor man også kan læse mere om de enkelte tilbud.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste