Se fotos: Opera i Rebild
Folk strømmede til den årlige opera-event
REBILD: Søndag bød Opera i Rebild velkommen til koncert i Rebild Bakker - den 17. i rækken.
Koncerten var afslutningen på Aalborg Operafestival, der havde flyttet sin opførelsestermin til august, så den kom til at passe med Opera I Rebild.
Samarbejdet mellem de to institutioner, som også omfatter Aalborg Symfoniorkester og Den Jyske Opera, sikrede en stor operaoplevelse.
Temaet for årets Opera I Rebild var i år "Skæbnesvanger Kærlighed".
Årets solister er nogle af de ypperste repræsentanter for dansk opera - en blanding af nyt talent og mere rutinerede sangere i selskab med Aalborg Symfoniorkester og Den Jyske Operas Kor.
Her kan du se pressefotograf Martin Damgårds fotos fra det smukke arrangement.