Se fotos: Muslingehøstfesten blev en stor succes

03. april 2022 kl. 09.29

Vejret var perfekt med solskin og helt blank fjord, da arrangørerne af Muslingehøstfesten i Løgstør kunne byde velkommen til de mange mennesker, der var mødt op på havnen.

Festen startede om formiddagen, hvor muslingerne blev sejlet ind til godkendelse af oldermændene, og efter lidt tid blev muslingerne godkendt, hvorefter de blev kørt i hestevogn til hovedgaden Løgstør. Her ventede man på at få muslingerne udleveret, så de kunne blive tilbedredt til de mange mennesker der var kommet for at smage.

Og så var der gratis muslinger og gratis snaps til alle og byen sprudlede af liv igen, efter to år med nedlukning for muslingehøstfesten på grund af covid 19.

Musik i midtbyen

Og i midtbyen var der musikalsk underholdning af Løgstør Steet Paraders, og alle butikker havde fundet de gode tilbud frem og holdt åben helt til klokken 15. Det blev en forrygende fest, hvor man tydelig kunne anspore folks glæde ved, at man igen kan komme ud og hygge sig og være sammen med andre.

Løgstør fik endeligt sit ”gamle jeg” tilbage og kan nu se frem til en masse arrangementer såsom påskeudstilling, pinseparade, kanalrally, live musik på havnen, byfest og truckerfestival, muslingefestival, jazz festival, open air, Kulturnat for børn, halloween og juleskib. Og nu forhåbentlig i en tid helt uden nogen former for restriktioner og med en sommer i udsigt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste