Se film om Kofoeds Skole og dresserede fiskehejrer

03. november 2017 kl. 10.59

Kun med hjertet kan du rigtigt se.

Udsagnet afprøves i en film om Kofoeds Skole, som Filmkredsen på Hobro Bibliotek viser mandag 6. november klokken 19.

Bagefter vises filmen - Hejremanden.

Kofoeds skole i København er et holdepunkt for menne­sker fra alle sociale lag, der af forskellige grunde ikke fungerer i vores samfund.

Filmen følger hverdagen for de skæve eksistenser på skolen - deres skuffelser og sorger og den direkte, usminkede tone af åbenhed, humor og ærlighed, som driver stedet, hvor der dagligt kommer cirka 400 mennesker fra samfundets bund.

Hejremanden fortæller historien om Erik H. Ander­sen) fra Frederiksberg, som er kendt for at have dresseret vilde fiske­hejrer.

De er ellers ret sky i naturen, men i de københavnske parker sidder de store fugle nærmest i rad og række ved siden Hejremanden.

Andersens evner som uformel "hejrehvisker" hænger næppe sammen med hans uddannelse som møbelsnedker.

Han arbejder i øvrigt som pedelmedhjælper.

Der er fri entré i bibliotekets store sal, hvor Filmkredsen holder til.

Mellem filmene holdes en lille snakkepause, og du er velkommen til selv at tage kaffe og kage med.

Ved den lejlighed kan nye filmønsker bringes på bane.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste