Se billederne: Middelalderen indtog kloster
Traditionen tro afholdes der Middelalderdage på Vitskøl Kloster hvert år i weekenden, før efterårsferien starter. Det var også tilfældet i år.
Vejret var med arrangørerne lørdag, da vejret viste sig fra sin absolut bedste side, årstiden taget i betragtning. Men det blev der så sandelig lavet om på om søndagen. Her var der kraftige regnbyger, det blæste op, og der var både lyn og torden, som ikke lige var den bedste måde at præsentere den meget flotte opsatte middelalderby, der var stablet på benene på Vitskøl Kloster.
Mellem bygerne kunne man opleve fægtekampe og ryttere på hest skyde med bue og pil og ellers nyde de mange flotte boder, der var overalt på området.
Der var mulighed for at prøve at skyde med bue og pil, lave reb og kæmpe med et svær mod soldaterne på pladsen.
I salen på Vitskøl Kloster kunne man komme indendørs og opleve en tryllekunsten fra middelalderen med sit show. Der var mulighed for at købe på mad og drikke på stedet, der var særdeles velbesøgt om lørdagen, mens vejret afholdt mange for et besøg søndag i det dårlige vejr.