Se billederne: Julemanden tændte træet i Løgstør

Traditionen tro var det julemandens opgave at få startet årets jul i Løgstør midtby

26. november 2018 kl. 11.40

LØGSTØR: De handlende i byen holdt fredag åbent til klokken 20.

Spejderne var i hovedgaden og solgte juletræer og fra kl. 18 var vægterne også at finde i bybilledet.

Muslingetoget kørte også, så der var gang i den, da julemanden kom forbi klokken 19 for at tænde det store juletræ i midtbyen.

Traditionen tro var der rigtigt mange mennesker og rigtigt mange forældre med deres børn, som glædede sig til at se julemanden tænde det store træ helt oppe i toppen.

Derefter blev der kastet karameller ned og bagefter var der slikposer til alle børn ved nissehuset. En vellykket dag for Lægstør Handelsstandsforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste