Livet her

Se billederne: Glade børn fik besøg af julemanden

29. november 2022 kl. 17:53

For ikke så længe siden fik Ranum en ny bestyrelse i borgerforeningen, og søndag var det så tid til at lave noget for børn og voksne på Torvet midt i byen, hvor foreningen har rejst et juletræ med lys. 

Her samlede alle sig, og formanden Maibritt Svendsen bød velkommen. 

Børnene råbte, for at julemanden skulle komme, og først efter tre gange dukkede han op med sin store sæk, som var fyldt med julegodter til alle børnene. Herefter dansede alle om juletræet og sang julesange.

Derudover besøgte sognepræst Tom Hagedorn Torvet og talte om livet og den kommende højtid. 

Der var salg af gløgg og æbleskiver sponseret af Dagli'Brugsen i Ranum, og børnene fik sodavand sponseret af Rottehullet.

Annonceret indhold

Nyeste