Se billederne: Bryllupsfest med 450 gæster

Tamilsk brudepar fra Aalborg har valgt Haverslev Hallen som ramme for deres stort anlagte fest med inviterede gæster fra store dele af verden

11. juli 2017 kl. 13.30

HAVERSLEV: Et par gange om året er Haverslev Hallen ramme for tamilske bryllupsfester, hvor der ifølge traditionerne deltager rigtig mange gæster.

Men lørdag satte en tamilsk bryllupsfest alligevel med 450 inviterede gæster rekord for halinspektør Jens Olesen.

- Så mange gæster har vi godt nok aldrig oplevet før. Der er tale om et tamilsk brudepar fra Aalborg, der har inviteret gæster fra rigtig mange lande med til deres fest, forklarer han.

Billede beskrivelse

Allerede fredag formiddag var frivillige inklusiv bryllupsgæster fra andre lande i fuld gang med at stille de mange borde på plads og pynte dem samt resten af hallen.

Billede beskrivelse

Blandt de aktive med udsmykningen var også brudgommen Umachanger Brinthaparan, der var meget spændt på bryllupsfesten.

- Jeg har kendt min brud Janani Kantharooban næsten hele livet, og vi har inviteret gæster med fra både Canada, Sri Lanka, Litauen samt fra de fleste europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Schweiz samt England. Vi bliver viet her på den opstillede scene klokken 11 og bryllupsfesten fortsætter til ud på aftenen, fortæller han.

Billede beskrivelse

Ifølge halinspektør Jens Olesen er der rent praktisk kun ledig plads i Haverslev Halen et par gange om året til de stort anlagte tamilske bryllupsfester.

Billede beskrivelse

- De står selv for det hele og det foregår rent praktisk ved at der på skift kommer frivillige bryllupsgæster og hjælper med forberedelserne. Det betyder blandt andet at nogle af disse indtager hallens køkken allerede fredag aften for at forberede maden til de mange gæster. Det er rigtig spændende mad de laver, men vi kan godt mærke lugten af hvidløg et godt stykke tid bagefter, afslører Jens Olesen med et grin og tilføjer:

- Tamilerne er generelt meget søde og gæstfrie, og jeg er også ofte selv blevet inviteret med til at smage deres mad samt også at tage noget med hjem til min familie her i Haverslev.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste