Billede beskrivelse

Sankthanstur med heksen

23. juni 2017 kl. 16.34

REBILD: Søndag 25. juni kan man komme med på sankthanstur med heksen Dannie Druehyld, som vil fortælle om kilderne, som ved sankthans skulle have ni gange stærkere magisk kraft end resten af året.

Arrangementet begynder kl. 13 ved Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer og byder på en kort vandretur til Skillingbro Kilde, hvor man kan drikke af det rene vand.

På turen vil Dannie Druehyld også prøve at finde ni gamle danske urter og fortælle nærmere om dem, og hun beretter om egnens øvrige hekse, elverfolk, trolde og andre magiske væsner.

Turen afsluttes med hyggeligt samvær, hyldepandekager og saft omkring bålet ved Thingbæk Dambrug.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste