Livet her

Sag opklaret: 26-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse af 15-årig pige

Politiet takker offentligheden for oplysninger, der var med til at opklare sagen om blufærdighedskrænkelse af 15-årige pige i Støvring

15. juni 2022 kl. 10:45

en mand, der tirsdag aften meldte sig selv i sagen om blufærdighedskrænkelse af en 15-årig pige i Støvring, er nu blevet sigtet.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 26-årig mand, der tirsdag aften klokken 17.25 selv henvendte sig til politiet, efter politiet havde efterlyst gerningsmanden til krænkelsen af den 15-årige.

Pigen har til politiet forklaret, at hun omkring kl. 22.45 mandag aften blev passet op af en ukendt mand, der tog fat omkring hende, da hun gik alene til fods på et stisystem ved søerne ved Mastrupvej i Støvring.

Den 15-årige råbte dog op og det lykkedes hende at skubbe manden væk, hvilket fik ham til at flygte.

Den 26-årige har altså tilstået, at det var ham, der antastede den unge pige, og dermed anser politiet nu sagen som opklaret.

- På baggrund af at sigtede erkender forholdet, og de øvrige beviser i sagen, som vores efterforskning har tilvejebragt, anser vi nu sagen for opklaret, siger politikommissær Mikkel Brügmann.

Han tilføjer, at manden er sigtet for forsøg på blufærdighedskrænkelse.

Tak til borgere

I forbindelse med sagen takker politiet også offentligheden, som bidrog med oplysninger, som var med til at opklare sagen.

- Dem var vi meget glade for at få – og én af dem førte faktisk til, at vi allerede i går aftes kunne sigte den 26-årige. Den unge mand henvendte sig selv til os, da han hørte om den offentlige efterlysning, hvorefter vi afhørte ham. Og ved denne afhøring erkendte han da også, at det var ham, som stod bag, siger Mikkel Brügmann.

Nordjyllands Politi vil fortsat være tilstede med politibussen i Støvring onsdag i tidsrummet fra 10-12.

- Hvis man fortsat har behov for at tale med os om sagen, men ikke mulighed for at komme til Støvring i dette tidsrum, så er man velkommen til at kontakte politiet på tlf. 114, oplyser Mikkel Brügmann.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu